NATO's udvidelsespolitik

NATO udvidelsespolitik er baseret på en ”åben dør politik”, hvor alle europæiske lande kan søge om medlemskab af NATO, såfremt landet er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab samt bidrage til sikkerheden i det Euro-Atlantiske område. Siden 1949 er Alliancen gennem ti udvidelsesrunder vokset fra 12 til 32 medlemslande. Senest i 2024 blev Sverige optaget som medlem af Alliancen, mens Finland blev medlem i 2023. Alliancens udvidelser har efter Den Kolde Krigs ophør bidraget til stabilitet og demokratisering i og omkring de nye medlemslande.

I 1999 oprettede NATO den såkaldte Membership Action Plan (MAP); en handlingsplan, der har til formål at hjælpe aspirantlande med råd og vejledning, så landene bliver bedre i stand til at leve op til de krav, der stilles til et NATO-medlemskab. Eksempelvis forventes aspirantlande at leve op til bestemte politiske mål, herunder respekt for demokratiske procedurer og retsstatsprincipper, mediefrihed, beskyttelse af etniske mindretal samt demokratisk kontrol med landets væbnede styrker. Handlingsplanen er dog ikke en garanti for et fremtidigt medlemskab.

På nuværende tidspunkt er der tre aspirantlande, som stræber efter at blive medlem af NATO: Bosnien-Hercegovina, Georgien, og Ukraine.

Beslutningen om at tildele medlemskab af Alliancen til et aspirantland træffes udelukkende af Det Nordatlantiske Råd via enstemmighed. Du kan se de formelle skridt i tiltrædelsesprocessen samt læse mere om NATO’s udvidelsespolitik her.