Gå til indhold

Luftpatruljering

Patruljering af luftrummet over Østersøen

Patruljering af luften over Østersøen er en af NATO’s permanente fredstidsmissioner, som har til hensigt at sikre Alliancens luftrum og derved styrke Alliancens kollektive forsvar. Indsatsen involverer et konstant beredskab af kampfly 24 timer i døgnet for at opretholde et afvisningsberedskab til eventuelle krænkelser og for at hjælpe civile fly – eksempelvis hvis radioforbindelsen til trafikkontrollen mistes. Opgaven løses på skift af NATO’s medlemslande.

NATO har beskyttet det baltiske luftrum gennem ”Baltic Air Policing” (BAP) siden 2004, hvor Estland, Letland og Litauen tiltrådte Alliancen. Missionen støttes af frivillige biddrag fra allierede medlemslande med kampfly, og lederskabet roterer hver 4. måned. Siden Ruslands annektering af Krimhalvøen i 2014 indførte Alliancen ”Enhanced Air Policing” (eAP) til at støtte BAP yderligere i både den nordlige og sydlige del af NATO’s østlige flanke.

Et dansk F-16 fly på patrulje over Litauen i 2018. Foto: Dawid Kamizela.

Danmark har ledet BAP-missionen 7 gange og har bidraget med F-16 kampfly i 2004, 2009, 2011, 2013, 2018 og 2021. Derudover har danske kampfly været udsendt som del af eAP i 2014, 2019 og 2022.

Med den øgede russiske aktivitet i Østersøområdet har de danske bidrag til BAP og eAP været særligt aktuelle for at sikre NATO’s integrerede luftforsvar og støtte solidariteten og samarbejdet i Alliancen.

Læs mere om NATOs generelle luftpatruljering her.

Læs mere om Danmarks biddrag hos Forsvaret og Forsvarsministeriet.