Spring til indhold

Det strategiske koncept

På Lissabon-topmødet i november 2010 vedtog NATO’s stats- og regeringschefer et nyt strategisk koncept. Det strategiske koncept udtrykker Alliancens værdigrundlag og formulerer Alliancens strategiske målsætninger, aktivitetsområder samt sikkerhedspolitiske rammebetingelser. Konceptet er løbende blevet revideret, således at Alliancen kan forblive effektiv i et foranderligt sikkerhedsmiljø.

NATO’s strategiske koncept består af otte kapitler og kan læses her.

NATO forventes under det kommende topmøde i 2021, herunder i forbindelse med sin fremadskuende agenda for 2030, at påbegynde en opdatering af det strategiske koncept, så det tilpasses nutidens sikkerhedsmiljø og fremtidens sikkerhedsudfordringer.


Det strategiske koncept – kort fortalt
Det strategiske koncept fra 2010 udtrykker Alliancens værdigrundlag, der er baseret på principper om individuel frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Derudover udtrykker NATO i det strategiske koncept sin fulde støtte til FN-pagtens formål og principper og genbekræfter, at det er FN's Sikkerhedsråd, der har hovedansvaret for at opretholde international fred og sikkerhed.

Konceptet identificerer, hvilke sikkerhedsudfordringer NATO står overfor samt hvordan de skal løses.
Det strategiske koncept identificerede bl.a. spredning af missiler og masseødelæggelsesvåben, terrorisme, cyberangreb og energisikkerhed som nogle af de områder, hvor medlemslandene står over for sikkerhedsudfordringer.

Det strategiske koncept angiver tre kerneopgaver, som Alliancen skal opretholde for at bevare stabilitet, herunder: NATO’s kollektive afskrækkelses- og forsvarsprofil, krisestyring og kooperativ sikkerhed.

Kollektiv afskrækkelse og forsvar

Alliancens fundamentale opgave er at beskytte og forsvare Alliancens befolkninger og territorier imod angreb af enhver slags. I overensstemmelse med den såkaldte Musketéred, vil de allierede kollektivt forsvare hinanden i tilfælde af angreb. Musketéreden udgør et centralt element i NATO’s afskrækkelsesstrategi. Kernen i NATO’s konventionelle forsvarsstrategi er den nødvendige sammensætning af nukleare og konventionelle kapabiliteter, der samlet også medvirker til at afskrække potentielle angreb.

Krisestyring

NATO engagerer sig både før, under og efter konflikter, der kan påvirke Alliancens sikkerhed. NATO’s krisestyring fokuserer derfor på at forhindre nye konflikters opståen, stoppe igangværende konflikter samt stabilisere tidligere konfliktområder. Erfaringer fra NATO’s operationer viser, at der er behov for omfattende civil-militær samtænkning for at sikre en effektiv krisestyring. Ud over NATO’s egen krisestyring, tilstræber Alliancen også at samarbejde med andre internationale aktører både før, under og efter konflikter for at sikre en effektiv og sammenhængende international indsats.

Kooperativ sikkerhed

For at kunne opretholde regional stabilitet og sikkerhed for sine medlemmer, er NATO nødt til at samarbejde med partnere og andre internationale organisationer. NATO søger derfor at styrke international sikkerhed gennem partnerskaber med relevante lande og internationale organisationer med målet om at skabe fælles sikkerhed med færrest militære midler. NATO's udvidelse og mange partnerskaber har bidraget markant til sikkerheden for de allierede.