Spring til indhold

Top- og ministermøde

Topmøder
NATO’s vigtigste besluttende organ, Det Nordatlantiske Råd (North Atlantic Council), mødes på ambassadørniveau mindst en gang om ugen. Derudover afholdes der møder på udenrigs- og forsvarsministerniveau flere gange årligt, samt topmøder på stats- og regeringschefsniveau med jævne mellemrum. På NATO’s topmøder drøftes de overordnede visioner for NATO-samarbejdet, der danner den strategiske retning for alliancens aktiviteter. Siden NATOs grundlæggelse i 1949 er der afholdt 26 topmøder, hvor det sidste fandt sted i Warszawa i 2016. På minitopmødet i Bruxelles den 25. maj 2017 blev det besluttet, at det næste ordinære topmøde vil finde sted i 2018 i Bruxelles.

Find information om alle tidligere topmøder og kommuniketekster, her.



Bruxelles minitopmøde 2017
Den 25. maj 2017 afholdte NATO minitopmøde i Bruxelles i NATOs nye hovedkvarter. Der var særligt fokus på det transatlantiske bånd og byrdedeling samt terrorbekæmpelse. Medlemslandene vedtog en handleplan for NATO’s rolle i kampen mod terrorisme, hvormed NATO bl.a. gennem fuldt medlemsskab af den internationale koalitionen til bekæmpelsen af ISIS vil bidrage til de politiske drøftelser, herunder i relation til koordinationen af træning og kapacitetsopbygning. Derudover vedtog de allierede udarbejdelse af årlige nationale planer for at opnå en mere fair byrdedeling på tværs af hele alliancen som besluttet ved topmødet i Wales 2014.

Find mere information om minitopmødet, her

Warszawa topmødet 2016
Den 8-9. juli 2016 afholdte NATO topmøde i Warszawa. Her bekræftede de allierede på ny, at de forsat agter at beskytte de demokratiske og retsstatslige værdier, alliancen blev bygget på. Nøglemissionen for NATO forblev derved at forsvare alliancens territorium og befolkninger gennem kollektivt forsvar og afskrækkelse, dialog og gennemsigtighed samt at fremme stabilitet ud over alliancens grænser.

1. Enhanced Forward Presence
På topmødet i Warszawa i 2016 besluttede medlemslandene, at NATO skulle følge en tosporet tilgang til Rusland. NATO fokuserer derfor både på forsvar og afskrækkelse overfor Rusland såvel som på opretholdelsen af en periodisk, fokuseret og meningsfuld politisk dialog med Rusland. I forhold til forsvar og afskrækkelse besluttede de allierede at styrke NATOs militære tilstedeværelse i øst gennem en fremskudt tilstedeværelse i Østeuropa ved indsættelse af fire nye multinationale bataljoner på 1.000 soldater i henholdsvis Estland, Letland, Litauen og Polen. Forsvarsbataljonerne er til stede på rotationsbasis for at styrke NATOs evne til at agere samlet og koordineret, og samtidig demonstrere styrken af det transatlantiske bånd ved at gøre det klart, at et angreb på en Allieret vil blive besvaret med styrker fra hele alliancen. Tilstedeværelsens karakter er proportionel, situationsbestemt og defensiv, og ligger inden for rammerne af NATO-Rusland Basis-traktaten fra 1997, og er således ikke er i strid med internationale traktater.

De fire multinationale bataljoner udstationeres i 2017, hvor Canada, Tyskland, UK og USA leder bataljonerne i henholdsvis Letland, Litauen, Estland og Polen. Andre allierede deltager på frivillig- og rotationsbasis med tropper, og Danmark vil fra ultimo 2017 bidrage med 200 soldater, hvormed Danmark sammen med Frankrig og UK udgør bataljonen i Estland.

Derudover tilsluttede de allierede sig en såkaldt skræddersyet tilstedeværelse, tailored forward presence, på alliancens sydøstlige flanke. Denne opbygges omkring en rumænsk brigade, der gradvist suppleres af en styrkelse af luft- og søværn i Sortehavsregionen.

Læs mere om Enhanced Forward Presence og Tailored Presence, her

2. Trænings og kapacitetsopbygning i Irak

På topmødet besluttede man endvidere at påbegynde trænings og kapacitetsopbygning i Irak. I den forbindelse påbegyndte NATO´s Core Team i januar 2017 flere træningsaktiviteter i Irak. Dette omfatter blandt andet træning af irakiske sikkerhedsstyrker indenfor C-IED (improviserede sprængladninger), militærmedicin, civil og militær planlægning og opbygning af sikkerhedssektorreform. Udover at bidrage til kapacitetsopbygning i Irak fungerer aktiviteterne samtidig som en måde, hvorpå NATO kan fremme stabilitet ud over alliances grænser. 

3.  Støtte til ISIS-Koalitionen

De allierede besluttede ligeledes at yde direkte støtte til ISIS-Koalitionen, hvor også Danmark deltager. NATO AWACS (Airborne Warning & Control System) fly bidrager således med overvågning fra luften og hjælper derved til at forbedre koalitionsstyrkernes forståelse af situationen på jorden. Bidraget sender et klart signal om NATOs vilje til at bekæmpe terrorisme.

4. Operation Sea Guardian

De allierede besluttede at søsætte en ny maritim sikkerhedsoperation i Middelhavet under navnet Operation Sea Guardian. Operationen vil dække et bredt spekter af opgaver, inklusiv situationsforståelse, terrorbekæmpelse samt kapacitetsopbygning. Såfremt det besluttes i Det Nordatlantiske Råd, vil operationen kunne udvides til ydereligere at dække opgaver som opretholdelse af retten til fri navigation, gennemførelse af forbudsopgaver samt beskyttelse af kritisk infrastruktur. Derudover bidrager Operation Sea Guardian til EU's maritime operation Sophia med informationsudveksling og logistisk støtte.

5. Cyberspace som et operationelt domæne

Afslutningsvist anerkendte de allierede på topmødet i Warszawa cyberspace som et fjerde operationelt domæne udover de eksisterende tre: sø, luft og land. NATOs holdning til operationer i cyberspace forbliver defensiv, men anerkendelsen som operationelt domæne er et klart signal om, at alliancen ønsker at styrke det kollektive forsvar på alle områder. I forlængelse heraf forpligtede de allierede sig samtidig til at styrke deres nationale cyberforsvar samt at prioritere vidensdeling på området.