Spring til indhold

Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) 

Ved Den Kolde Krigs afslutning tog NATO en række initiativer for at øge den politiske dialog og samarbejdet mellem tidligere fjender, europæiske stater og nabolande i Middelhavsregionen. Et af de første skridt var oprettelsen af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd i 1991. Rådet skiftede i 1997 navn til Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC), og er blevet et vigtigt forum for konsultation og samarbejde mellem NATO og lande uden for NATO i det euro-atlantiske område. EAPC omfatter samtlige NATO- og PfP-lande (Partnerskab for Fred-lande), og har bl.a. til formål at skabe en politisk overbygning til PfP-samarbejdet mhp. at fremme politisk dialog. EAPC bygger på princippet om selvdifferentiering, dvs. at de enkelte staters ret til selv at bestemme i hvor høj grad og på hvilke områder, de ønsker at samarbejde. EAPC kan beskæftige sig med en lang række emner, dog ikke NATO's kollektive forsvar.

Læs mere om Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC), her.

Partnerskab for Fred (PfP)
I 1994 indførte NATO programmet Partnerskab for Fred (PfP). Formålet var at bistå de deltagende lande med at omstille deres væbnede styrker, så de kunne spille en passende rolle i et demokratisk samfund og deltage i NATO-ledede fredsbevarende operationer.

Programmerne var og er skræddersyede til hvert lands individuelle behov og giver mulighed for praktisk samarbejde med NATO og øvrige partnere på en række forskellige områder, hvilket tillader deltagerlandene at vælge til og fra i programmet afhængigt af sikkerhedsbehov. Aktiviteterne går fra militærøvelser og workshops til seminarer og uddannelse. Der lægges særlig vægt på at militæret skal blive mere gennemsigtigt og genstand for demokratisk kontrol.

Erfaringerne fra Partnerskab for Fred har bl.a. bidraget til samarbejdet mellem de lande, der deltog i de fredsbevarende styrker i hhv. Bosnien-Hercegovina og Kosovo.

Læs mere om Partnerskab for Fred (PfP), her.